Hvilket bordfodboldbord skal du vælge til hjemmet eller institutionen?

Bordfodbold er gået hen og blevet rigtigt populært blandt børn og unge. Således ser man ofte et bordfodboldbord i SFO’en eller ungdomsklubben, hvor børnene kan få meget tid med at gå med at afholde venskabelige konkurrencer. Bordfodboldbordet har været på markedet i Danmark i mere end 40 år, og når de yngre kolleger på arbejdspladserne nyder et godt slag, så har de typisk fået deres første erfaringer med spillet, da de selv var børn og gik i fritidshjem.

En af de væsentligste årsager til at bordfodbold er blevet så populært er, at det er et spil, som er nemt at komme i gang med at spille, men samtidig udfordrende at mestre til fulde. Derudover er det inspireret af det meget populære ‘rigtige’ fodbold, som jo også altid er et hit blandt børnene i SFO’en og for de voksne roligans.

Bordfodbold er et sjovt og underholdende spil, men har derudover også en række andre store fordele for især de yngre spillere. Når børnene i SFO’en samles over et spil bordfodbold får de nemlig øvet deres sociale kompetencer og styrkes i at indgå i fællesskabet. Bordfodbold giver samtidig de mere tilbageholdende og stille børn en god mulighed for at ‘komme på banen’ – også i bogstavelig forstand! Bordfodbold hjælper således til at knytte bånd mellem børnene, og det hjælper da også på det, at der kan spille fire personer på bordet på én gang. Når børnene spille bordfodbold kan de samtidig træne deres koordinationsevne og opøve mere pæcise bevægelser.

På markedet findes der et stort udvalg af forskellige borde, så hvordan kan du vide, hvilket bord er det rette i SFO’en eller i hjemmet? Det ser vi nærmere på nedenfor.

Mange forskellige typer af bordfodboldborde

Nogle af de mest berømte fodboldborde er uden tvivl de italienske borde og de franske borde. De italienske borde fremstilles af producenterne Garlando, Roberto Sport og Teckell. Denne type borde er kendetegnet ved, at de kommer med en glasplade som spilleflade, hvilket giver bordenes spillebaner et blankt og elegant. Italienske borde kommer oftest med gennemgående spillestænger, om en Garlando har flere modeller med teleskopstænger.

De franske borde fremstilles af Rene Pierre og Bonzini, som er de to mest berømte producenter af denne stilart af bordfodboldborde. Bordenes spilleflader kommer belagt med forholdsvist blød linoleum, og alle bordene har teleskopstænger. Denne type stænger har den fordel, at de ikke kræver mere plads og at de er mere sikre end gennemgående stænger. Sidstnævnte går gennem et hul i bordets side og ud på den anden side, hvor de i værste fald kan ramme modspilleren, så det gør nas! Med en smule omtanke bør dette dog ikke være et problem.

De nævnte borde har opnået deres berømmelse og succes, fordi de er fremstillet i rigtig god turneringskvalitet og samtidig sælges til overkommelige priser. Bordene er oftest meget tunge, hvilket skaber stabilitet under en kamp, så man er sikret, at bordet ikke rykker sig, når det går hårdest til.

Andre gode borde til hjemmet og SFO’en

Der findes også en række bordfodboldborde i lille størrelse, som de mindste kan få glæde af. Typisk er disse borde fremstillet med kabinetter af plastik eller træ, som ikke inkluderer ben. Derved skal børnene sidde på knæ på gulvet for at spille, eller bordet kan stilles på et spisebord eller stuebord. Denne type borde har den fordel, at de er meget små og derfor nemme at flytte rundt på og stille dem ind i legetøjsskabet efter brug.

Derudover findes der en række såkaldte multiborde, hvor der kommer mange forskellige slags spil i ét bord. Nogle modeller kommer med 9 forskellige spil, mens andre borde kommer med hele 15 forskellige slags spil! Disse multiborde er forsynet med flere typer af spilleplader, hvor spillets baner er påmalet. Derved kan man vende pladen om og således skifte mellem eksempelvis skak og backgammon.

Hvis man investerer i sådan et multibord, vil børnene derfor både kunne spille bordfodbold, men også mange andre typer spil, og derved er man godt dækket ind. Dog er multibordene gerne lidt mindre og vejer mindre end standardbordene til bordfodbold. De lidt ældre børn vil derfor nok foretrække et ‘rigtigt’ bord i standardstørrelse.

Hvis du er på udkig efter borde til bordfodbold, så har du forhåbentligt nu en bedre idé om alle de forskellige borde, som findes på markedet!